Bestilles efter dine mål -kig forbi Valby Langgade og se, mærk - og lån med hjem
Dette bambus rullegardin findes udelukkende som specialmål og fremstilles derfor specifikt til dit vindue.
Gardinet kan bestilles med enten:
- Snoretræk – det klassiske og enkle valg
- Kædetræk – en mere fast og glidende betjening
Vi hjælper gerne med valg af mål, betjening og den løsning, der passer bedst til dit vindue. I butikken kan du se og mærke kvaliteten, og prøver kan lånes med hjem, så du kan opleve farven og vævningen i dit eget lys.
Giv hjemmet varme og karakter med dette elegante brune bambus rullegardin med fine striber. Kombinationen af smalle bambuspinde og indvævet stof skaber et levende, grafisk mønster og giver gardinet et mere raffineret udtryk end den klassiske bambusvævning.
Bambussen har gennemgået en varmebehandling, som fremhæver den dybe, gyldenbrune nuance og gør materialet gennemfarvet. Det betyder samtidig, at bambussens naturlige struktur og variationer stadig får lov til at være synlige – en del af charmen ved et naturmateriale.
Den fine vævning gør gardinet let og smidigt, mens de vævede striber tilfører struktur og giver et smukt spil, når dagslyset rammer gardinet.
Et rigtig fint valg, hvis du ønsker varme toner og naturmaterialer, men samtidig gerne vil have et mere elegant og grafisk udtryk i vinduet.
Værd at vide om bambus
Bambus er et naturmateriale, og derfor kan der forekomme mindre variationer i farve, struktur og bambuspindenes tykkelse. Det er naturligt og gør hvert gardin en smule forskelligt.
Farven kan desuden påvirkes og med tiden bleges af sollys. Vi anbefaler derfor, at gardiner til samme rum bestilles samtidig, så farve og udtryk bliver så ensartet som muligt.