Her kan du mærke materialerne, se farverne, dufte delikatesserne, få en kop kaffe og gå på opdagelse blandt de mange produkter, som ikke altid når hele vejen til webshoppen.
Vi elsker, når kunder kigger forbi – hvad enten du kommer efter noget helt bestemt eller bare har lyst til at lade dig inspirere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Adresse
No217 Interiør
Valby Langgade 217
2500 Valby
Åbningstider
Mandag – fredag
12.00 – 18.00
Lørdag
10.00 – 15.00
Vi holder som udgangspunkt lukket på søn- og helligdage.
I november og december udvider vi ofte vores åbningstider, og i løbet af året kan vi også holde særlige søndagsåbent. De aktuelle åbningstider deler vi altid på Instagram og Facebook.
Da vi er en familieejet butik, kan der forekomme enkelte lukkedage i forbindelse med ferie eller særlige begivenheder. Vi informerer altid i god tid på vores sociale medier og på Google.
Parkering
Der er gratis parkering i op til 3 timer lige uden for butikken.
Kører du elbil, finder du også ladestandere både foran butikken og på den modsatte side af vejen.
Find vej
Selvom lyskrydset ved den tidligere ejendomsmægler er blevet ændret, er det stadig nemt at finde os.
Kommer du i bil, anbefaler vi, at du drejer ind fra Roskildevej ved Damhussøen og følger Valby Langgade.
Kommer du med offentlig transport, ligger:
- Ålholm Plads ca. 200 meter fra butikken.
- Ålholm Station ca. 550 meter fra butikken med forbindelse til Ringbanen og videre til Metroen via Flintholm.
Gør besøget til lidt ekstra
Har du lyst til en hyggelig aften med venner, familie eller kolleger?
Vi åbner gerne butikken efter lukketid til en privat VIP-aften.
Vi sørger for en hyggelig stemning, inspiration og god tid til at gå på opdagelse – og vi kan også hjælpe med lidt lækkert til ganen, hvis I ønsker det.
Kontakt os, så finder vi en dato sammen.
Vi glæder os til at se dig
No217 er meget mere end en butik.
Det er et sted, hvor der er tid til en snak, en kop kaffe og masser af inspiration.
Vi håber, du har lyst til at kigge forbi – uanset om du kommer for at hente en webshopordre, finde en gave eller bare lade dig inspirere.
De kærligste hilsner
Mette, Kim & Millemarie