Bracci

Italienske dufte med sjæl

Bracci er skabt af Tommie og Liza Gridelli, som mange allerede kender fra Gridelli og deres kærlighed til italienske specialiteter. Med Bracci har de skabt et univers af dufte og velværeprodukter, der hylder den italienske livsstil, de små øjeblikke og de minder, som dufte kan vække.

Bracci inviterer dig med på en sanselig rejse gennem Italien – én duft ad gangen.

Navnet Bracci stammer fra Tommie og Lizas oldemor, Ada Bracci, og bærer historien om familie, traditioner og italiensk sjæl videre. Hver duft er inspireret af steder, stemninger og oplevelser fra Italien – fra vilde mynteplanter på varme sommeraftener i Napoli til citronlunde i Sorrento og den første kop kaffe ved daggry.

Bracci handler ikke kun om skønne dufte. Kvalitet og omtanke er en vigtig del af brandets DNA. Alle produkter fremstilles i Italien efter strenge kvalitetsstandarder og med nøje udvalgte råvarer.

Derfor elsker vi Bracci:

• Fremstillet i Italien • 100 % veganske produkter • ECOCERT-godkendte råvarer • Ikke testet på dyr • Parabenfrie konserveringssystemer • Produceret med mikrofiltreret og UV-behandlet vand • Fremstillet efter ISO 22716 Good Manufacturing Practices (GMP)