Nyhed
The Belgian Towel Gæstehåndklæde – Beeswax Stripe

The Belgian Towel Gæstehåndklæde – Beeswax Stripe

299,00 DKK


The Belgian Towel fra belgiske Libeco er vævet i 100% hør og kombinerer det smukke, afslappede udtryk med en kvalitet, der er skabt til faktisk at blive brugt.

Den særlige satinvævning giver hørren en flot struktur og gør samtidig håndklædet absorberende. I den lille størrelse er det perfekt som gæstehåndklæde på badeværelset eller ved håndvasken – og et virkelig fint alternativ til det klassiske frottéhåndklæde.

I Beeswax Stripe får håndklædet et varmt og naturligt udtryk. De gyldne, honningagtige toner i striberne passer smukt sammen med træ, sten, keramik og andre naturmaterialer og gør håndklædet dekorativt nok til at have hængende fremme.

Den vaskede finish og frynserne understreger det uformelle look, som kun bliver smukkere med brug.

Materiale: 100% hør
Design: Beeswax Stripe
Vævning: Satinvævning
Finish: Washed finish med frynser
Type: Gæstehåndklæde
Producent: Libeco, Belgien

Særligt om kvaliteten

The Belgian Towel er et håndværksmæssigt produkt vævet af særlige hørgarner. Små variationer og uregelmæssigheder i stof og frynser er naturlige og en del af produktets karakter.

Der kan forekomme overskydende fibre/fnuller i begyndelsen. Det er helt normalt og aftager efter ca. 3–4 vaske.


No217 tip: Hæng et par forskellige Belgian Towels sammen på badeværelset. De behøver ikke være ens – lad farver og striber spille sammen, præcis som vi gør med hørservietterne omkring bordet.

 


Lagerstatus: På lager
stk.

Pleje – The Belgian Towel

Vask ved maks. 30°C. Libeco anbefaler at vaske håndklædet separat og sørge for, at vaskemaskinen bruger tilstrækkeligt med vand, så løse hørfibre kan skylles ordentligt ud.

Tørretumbles på skåneprogram og må ikke overtørres. Ryst håndklædet godt efter vask og tørring for at fjerne eventuelle resterende løse fibre.