Nyhed
The Belgian Towel Fouta – Nairobi Stripe

The Belgian Towel Fouta – Nairobi Stripe

1.269,00 DKK


The Belgian Towel Fouta fra belgiske Libeco er et stort, multifunktionelt tekstil i 100% hør, skabt til at kunne bruges igen og igen – og på mange forskellige måder.

Den særlige satinvævning gør hørren absorberende og giver samtidig tekstilet den smukke struktur og lette glans, som kendetegner The Belgian Towel. Den vaskede finish og frynserne giver det afslappede udtryk, der gør Fouta lige så fin i indretningen, som den er praktisk på stranden.

Med størrelsen 110 × 180 cm kan den bruges som strandhåndklæde, saunahåndklæde eller let badehåndklæde – men også som et afslappet throw over sofaen, sengen eller havestolen. Hør fylder mindre end klassisk frotté og tørrer hurtigt, så den er også oplagt at pakke med på ferie.

Nairobi har et levende, men stadig naturligt udtryk, hvor hørrens struktur og farvespil får lov til at være en del af designet. Et tekstil, der nemt flytter med fra badeværelset til terrassen, stranden og tilbage i boligen.

Materiale: 100% hør
Størrelse: 110 × 180 cm
Design: Nairobi
Vævning: Absorberende satinvævning
Finish: Washed finish med frynser
Producent: Libeco, Belgien

Mange måder at bruge den på

  • Som strandhåndklæde
  • Som saunahåndklæde
  • Som let badehåndklæde
  • Som throw over sofaen eller sengen
  • Som let tæppe på terrassen
  • Som et praktisk tekstil til ferien

Særligt om kvaliteten

The Belgian Towel er et håndværksmæssigt produkt vævet af særlige hørgarner. Små variationer og uregelmæssigheder i stof og frynser er naturlige og en del af produktets karakter.

Der kan forekomme overskydende fibre/fnuller i begyndelsen. Det er helt normalt og vil gradvist aftage efter ca. 3–4 vaske.

No217 tip: Det bedste ved Fouta er næsten, at den ikke behøver én fast plads eller funktion. Tag Nairobi med på stranden om sommeren, brug den i saunaen – og lad den ligge over sofaen resten af året.


Lagerstatus: På lager
stk.

Pleje – The Belgian Towel

Vask ved maks. 30°C. Vask gerne separat og sørg for, at vaskemaskinen bruger tilstrækkeligt med vand, så overskydende hørfibre kan skylles ordentligt ud.

Tørretumbles på skåneprogram og må ikke overtørres. Ryst tekstilet godt efter vask og tørring for at fjerne eventuelle resterende løse fibre.