BoligBoost – Giv dit hjem et kærligt løft

Hej, jeg hedder Mette.

Måske har du allerede mødt mig i butikken, som jeg driver sammen med min mand og datter på Valby Langgade 217 – No217 Interiør.

Jeg er uddannet dekoratør og har arbejdet med dekoration, styling, indretning og farver – og alt derimellem – siden 1990. Det er ikke bare mit arbejde, det er min store passion.

Jeg elsker at style og farvesætte både butikken og vores eget hjem, og jeg bliver ofte spurgt, om jeg tager på hjemmebesøg. Efter utallige opfordringer (og lidt tilløb) kan du nu booke mig til netop det.

Lad os sammen finde din personlige stil og skabe en rød tråd, så du bliver glad for dit hjem og dine omgivelser.


BoligBoost er vores personlige indretningsservice hos No217. Skabt til dig, der ønsker at skabe et hjem, der både er smukt og afspejler din personlighed.

Jeg ved, at det kan være udfordrende at finde den røde tråd i indretningen eller vælge de rette farver og møbler der skaber sammenhæng og harmoni. Med BoligBoost får du skræddersyet rådgivning og inspiration til at booste din boligindretning.

Uanset om du har brug for små justeringer eller en større forandring, står jeg klar til at guide dig hele vejen.
Med udgangspunkt i din stil og dine ønsker hjælper jeg dig, med at finde de rette løsninger, så du kan få det hjem du drømmer om.

"Hvad koster det?" – Jeg kender det selv, det er altid det første, man leder efter på en hjemmeside. Her er priserne vejledende og kan justeres efter opgavens omfang.

Hver opgave er unik, og derfor tilpasser jeg priserne, så de passer til det specifikke behov og den tid, der kræves. På den måde sikrer vi, at du får den bedste løsning til en fair pris.

Der er flere muligheder...

Butiks- eller onlinemøde 
For dig, der har brug for et skub i den rigtige retning. Du mødes med mig i butikken på Valby Langgade (eller vi sætter et online møde op), hvor vi sammen gennemgår dine indretningsudfordringer.

Efter mødet skaber jeg et moodboard, som du får tilsendt på mail og som du kan bruge som rettesnor for din fremtidige bolig.

Mødet tager ca. 45 min
Pris: 1500,-
 

Hjemmebesøg 
Til dig, der står overfor større ændringer, er flyttet til nyt hjem eller bare ønsker et friskt pust i din indretning. Jeg kommer hjem til dig, hvor vi sammen gennemgår boligen og dine ønsker. Vi kan eventuelt flytte rundt på møbler, men jeg er der.

Efterfølgende skaber jeg et moodboard med forslag til farver, møbler og interiør, inkl. links til de viste ting.

Her udover får du indretningstips og guides til dit hjem.
(Materialet fylder minimum +8 A4 sider)

Mødet tager 1- 1,5 time

Pris: 3500,- til 5000,-
(alt efter omfang - dette aftales på forhånd)


Personlig Rådgivning
Mulighed for yderligere opfølgning ved personligt møde (eller online), hvor jeg hjælper med afklarende spørgsmål, så du føler dig tryg ved dine indretningsvalg.

Inden vi mødes - udfylder du et spørgeskema (læs mere her!)

Tag gerne fat i mig på mail butik@no217.dk eller ring på 25 119 217

Bedste hilsner
Mette