En fyldig, smagfuld pesto, der næsten minder om en kødsauce – men helt vegetarisk! Perfekt til pasta, som dip til grøntsager eller i en sandwich. Klar på 15 minutter!
Denne pesto er utrolig nem at lave og giver en intens smag af solmodne tomater, sød peberfrugt og parmesan. Den er også skøn til madpakken eller som smørelse i en sandwich.
Opskift: 4 personer
DET SKAL DU BRUGE
1 glas soltørrede tomater
(brug også olien i glasset, Made by Mama)
4 spsk solsikkekerner
1 stor rød peberfrugt
100 g revet parmesan
1-2 dl ekstra jomfruolivenolie (alt efter hvor cremet du ønsker pestoen)
1 sjat iskoldt vand
1 god sjat hvid balsamico
Peber fra kværn
SÅDAN GØR DU
Kom alle ingredienserne i en minihakker og blend til den ønskede konsistens.
Smag til med hvid balsamico og friskkværnet peber.
Vær varsom med salt, da parmesanosten allerede giver en god saltbalance.
Tip! Foretrækker du en grovere pesto med lidt struktur? Blend den kort i en minihakker.
Ønsker du en mere cremet pesto, kan du bruge en blender og tilsætte lidt ekstra olivenolie.
Serveringsforslag
- Vend den med friskkogt pasta og top med frisk basilikum og cherrytomater.
- Smør den på ristet brød eller brug den som dip til gnavegrønt.
- Brug den som smagfuld smørelse i en sandwich eller burger.
En smagfuld og alsidig pesto – klar på ingen tid!