Nyhed
Ekstraordinær ekstra jomfruolie – Il Primo

Ekstraordinær ekstra jomfruolie – Il Primo

349,00 DKK


En Olivenolie Ud Over det sædvanlige

Forkæl dine smagsløg med denne helt særlige mikroproduktion af økologisk ekstra jomfruolivenolie – en olie fyldt med intens smag, frisk duft og masser af antioxidanter. Høsten er sket i de allerførste fire dage, af selve høsten, det er anden gang, vi prøver noget så eksklusivt!

En unik produktion
Denne olie er skabt af nøje udvalgte oliven fra de første dages høst. Udbyttet er langt mindre end normalt – kun 6,5-7 % olie pr. kg frugt mod de sædvanlige 10-14 %. Til gengæld får du en olie med kraftigere aroma og dybere, krydrede smagsnuancer.

Oliven er blevet nænsomt presset i mikrobatches inden for kun fire timer efter høst, hvilket sikrer maksimal friskhed. Resultatet? 1477 nummererede flasker af denne eksklusive olivenolie.

Smagen af noget særligt
Olien har en intens karakter med noter af frisk græs og artiskok, og den kradser dejligt i halsen – lige som en ekstra jomfruolivenolie i særklasse skal.

Sådan bruger du den
Perfekt til at dryppe over supper, friskbagt brød, sprøde grøntsager, bønner eller som prikken over i’et på bruschetta. Denne olie er skabt til at forkæle og løfte din mad til nye højder.

Olivenolie til entusiaster
Er du olieelsker, vil denne limited edition være en smagsoplevelse, du sent glemmer. Bestil din flaske, mens du stadig kan – det bliver svært at finde noget tilsvarende.

 

Økologisk Olivenolie af højeste kvalitet, udvundet direkte af oliven ved mekaniske processer.

Næringsindhold pr 100 g
Energi 3700 KJ/900 Kcal
Fedt: 100 g
– heraf mættede fedtsyrer: 15 g
Kulhydrat: 0 g
– heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 0 g

Olivenolien opbevares bedst mørkt og køligt.


Lagerstatus: På lager
stk.

Made by Mama fortæller om 

Oliesæsonen har indtil videre udviklet sig helt efter planen. Vi har haft en kølig og våd vinter, efterfulgt af et mildt forår og en lang, tør sommer. Mod slutningen af sommeren fik vi en ideel mængde regn, som gav olivenerne optimale vækstforhold. Desuden har vi undgået de pludselige temperaturudsving, der kan være skadelige for de unge oliven, særligt i foråret. Den varme og tørre sommer har også haft den fordel, at olivenfluen, som kan være altødelæggende for olivenolieproduktionen, ikke har været aktiv. Olivenfrugterne er derfor forblevet sunde og uskadte, og olien har opretholdt sin høje kvalitet.

Den første olivenolie fra høsten er en helt særlig oplevelse for olieentusiaster. Olien har en mere intens smagsprofil og stærkere aromaer sammenlignet med olier, der høstes senere på sæsonen. Den er intens i farve, krydret smag og bitterhed. Den intense grønne farve, olien får, kommer takket være et højt indhold af klorofyl. Vi forventer også, at olien vil have et lavere syreindhold og et højere indhold af antioxidanter.

Hvad er klorofyl?

Klorofyl er et grønt pigment, som findes i planter, alger og nogle bakterier. Det spiller en afgørende rolle i fotosyntesen; den proces, hvor planter omdanner sollys til energi. Klorofyl er rig på antioxidanter og er kendt for flere andre gode egenskaber.

Hvorfor er et lavt syreindhold og højt indhold af antioxidanter godt i olivenolie?

Syreindholdet i olivenolie angiver, hvor mange frie fedtsyrer der er i olien. Et lavere syreindhold er et tegn på, at olivenolien er af høj kvalitet og er blevet korrekt forarbejdet. Antioxidanter i olivenolie, såsom polyfenoler, hjælper med til at beskytte olien mod oxidation og menes at have mange sundhedsmæssige fordele.

Sådan høster Made by Mama

Om morgen lægger vi net ud under oliventræerne, og når alle net er på plads og dækkende, så der ikke løber oliven ud, friseres olivengrenene med noget, der ligner en stor kam. Det gøres i hånden. For at nå de øverste grene bruges noget, der ligner en roterende hånd på en lang stang. Når ”hånden” roterer, ryster den til grenene og olivenfrugterne falder ned i nettet.

Når et træ er høstet, samles nettet sammen. Olivenfrugterne kommes op i en kasse og indenfor 4 timer køres de til møllen3. Det tager ca. 1 timer at presset et batch oliven på 3-600 kg.

Oliven sort

I en gammel olivenlund vil du som oftest finde et mix af olivensorter. ca. 80 % af denne olivenolie er af sorten Fratoio. Frantoio er en lokal sort, der begynder at modne tidligt og hovedsageligt har en grøn farve. Først senere på sæsonen begynder den at få en rødlig, violet tone. Frantoio-olivenen er elsket for sin høje kvalitet og afbalancerede olie med smagsnoter af græs og artiskok.