Om No 217

Bag No 217 finder du parret Mette og Kim Hansen, der begge har interesse for nye spændende ting til boligen og elsker at besøge butikker, gallerier og messer i ind- og udland for at finde nye, finurlige ting til forretningen.

LÆR OS BEDRE AT KENDE

Hvem er vi – og hvorfor interiør?

Det er nok mest Mette der går op i boligindretning – og med en baggrund som dekoratør og Visuel Merchandiser er der sans for at sammensætte produkter og lege med farverne, så der hele tiden opstår nye sammensætninger. Det er ikke usædvanligt, at der pludselig males eller tapetserers en væg lige efter at en bunke boligmagasiner er blevet nærstuderet. Med passion for farver, trends og indretning er det at handle med interiør en naturlig udvikling af interessen for boligindretning.

Hos No 217 finder du interiør og accessories til dig og din bolig. No 217 er både butik og webshop. Vi mener ikke, at det ene udelukker det andet; tværtimod ser vi det som en service og mulighed for at nå ud til en større del af kundegrundlaget.

Sortimentet er udvalgt, så der er mulighed for at mikse på kryds og tvær af de forskellige brands. Alle produkter er håndplukkede og alt sammen er ting parret selv kunne finde på at købe til deres eget hjem. Stilen er en blanding af, hvad der er oppe i tiden, det moderne nordiske og det industrielle look.

Det er vores holdning, at du ikke behøver at skifte alt ud for at få følelsen af noget nyt i boligen. Mange gange skal der blot et par nye sofapuder, en lampe eller lidt nyt på væggen til at hele stuen forandres… (Og nej, man kan aldrig få for mange sofapuder eller æsker).

Hvor kommer navnet fra?
Navnet på butikken og webshoppen stammer fra husnummeret på lokalerne, hvor du også finder butik No 217. Butikken ligger på Valby Langgade 217. Der kan du se og mærke på alle de skønne varer der findes på webshoppen.

Du er mere end velkommen til at lægge vejen forbi, hvor vi vil servicere dig bedst muligt. Men uanset om du kommer i butikken eller handler med os på webshoppen, er det vores intention at gøre dine indkøb overskuelige og inspirerende med smuk eksponering og billeder der inspirerer.

For os er tryg bestilling, flot indpakning, hurtig levering og personlig kundeservice en selvfølgelighed. Bor du i nærheden, skal du ikke blive overrasket over at blive ringet op en aften eller weekend for at høre, om vi må komme med dine indkøb, som du netop har bestilt på webshoppen…

Tak fordi du læst med – og vi glæder os til at møde dig!

Mette & Kim

No 217
INTERIØR
Valby Langgade 217
2500 Valby